Vedtægter

EMF.dk

Esbjerg Model flyveklub

Hermed klubbens vedtægter, du kan også hente dem som pdf fil, på dette link.

ESBJERG MODEL FLYVEKLUBS VEDTÆGTER.

  • §1. Navn og formål.

Klubbens navn er Esbjerg Model Flyveklub og forkortes EMF. Klubben er hjemhørende i Esbjerg

Kommune. Klubben er stiftet den 21. januar 1970.

Klubbens formål er at arbejde for modelflyvningens udvikling og udbredelse af modelflyvning i almindelighed

samt varetage medlemmernes interesser for så vidt angår personlig dygtiggørelse, tilvejebringelse og

vedligeholdelse af relevante flyveområder og lokaler.

 

  • §2. Medlemmer.

Som aktive medlemmer kan klubben optage enhver, der er interesseret i modelflyvning og

fremsætter begæring herom. Som aktive medlemmer betragtes alle, der betaler kontingentsatsen

for aktive. Aktive medlemmer er seniorer over 18 år eller juniorer under 18 år. Udøvende modelflyvere

skal være medlem af Modelflyvning Danmark.

Klubben kan også optage støttemedlemmer, som ønsker at støtte klubbens arbejde.

Som støttemedlem betragtes alle, der betaler kontingentsatsen for støttemedlemskab.

Medlemskab ophører ved:

- Skriftlig udmeldelse

- 1 måneds kontingentrestance

- Eksklusion

Et medlem, der er udmeldt pga. kontingentrestance må for at kunne optages på ny,

betale 6 måneders kontingent og genindmeldelsesgebyr.

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem såfremt medlemmet

- ikke overholder klubbens vedtægter

- ikke overholder gældende love og bestemmelser for modelflyvning

- groft tilsidesætter ved tagne sikkerhedsregler

- forsætligt skader eller modarbejder klubbens interesser

- ved sin handling nedsætter klubbens anseelse eller misbruger klubbens materiel

En eksklusion kan påklages til prøvelse ved den førstkommende eller en ekstraordinær generalforsamling

uden dette dog har opsættende virkning. Eksklusionen er endelig når et flertal af de

fremmødte medlemmer stemmer herfor.

 

  • §3. Medlemskab af organisation.

Klubben skal til enhver tid være tilknyttet Modelflyvning Danmark. Modelflyvning Danmark er medlem af den

nationale sammenslutning af klubber og foreninger, der benytter luftrummet, luftsportsorganisationen KDA

– Kongelig Dansk Aeroklub. Kongelig Dansk Aeroklub er bl.a. tilsluttet den internationale sammenslutning af

aeroklubber FAI – Fédération Aeronautiqe Internationale.

 

  • §4. Indmeldelsesgebyr og kontingent.

Kontingenter fastsættes 1 gang årligt på den ordinære generalforsamling.

Kontingentet betales halv-årligt forud.

Junior kontingent er halv voksen kontinget

Indmeldelsesgebyr er 100,-

Genindmeldingsgebyr er 600,-.

Kontingentet betales halv-årligt forud. Første gang et medlem indmeldes, opkræves indmeldelsesgebyr

og kontingent for 6 måneder. Næste opkrævning justeres i forhold til det antal måneder som første

indbetaling måtte afvige fra de normale opkrævningsterminer som er 31. december og 30. juni.

Genindmedingsgebyr opkræves hvis et medlemskab ophører og man atter inden for 12 måneder melder sig

ind.

Bestyrelsen kan give dispensation for dette i særlige situationer (udstationering, ol.) dette aftales

ved udmelding.

Sekundær medlem.

Personer der ønsker medlemsskab af EMF som sekundær klub, kan få reduceret kontingent, hvis de har

været medlem af primærklub i 3 år eller mere, kontingent for sekundære medlemmer vil være

differencen mellem Primær klub og EMFs kontingent dog mindst halvt EMF kontingent for tiden (300,- pr. halv

år), indmeldelsesgebyr som ovenfor.

 

  • §5. Ordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle klubbens anliggender og afholdes en gang årligt

senest 28. februar.

Generalforsamlingen ledes af en på denne valgte dirigent, der afgør alle spørgsmål om varsling,

lovlighed, beslutningsdygtighed, fuldmagter, sagernes behandling samt afstemninger.

Indkaldelse til generalforsamlingen sker ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med et varsel på mindst 3

uger og højest 3 måneder med angivelse af dagsordenen ifølge vedtægterne, der skal behandles.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen til vedtagelse skal være formanden skriftligt i hænde

senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Endelig dagsordenen og indkomne forslag bekendtgøres senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse

ved skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Skriftlighed anses i ovenstående forbindelser som opfyldt ved anvendelse af de af medlemmerne oplyste

e-mail-adresser og sms-numre.

Forslag, der ikke er bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse henvises til

dagsordenens punkt ”Eventuelt”. Emner under ”Eventuelt” kan ikke komme til afstemning under den igangværende

generalforsamling, med mindre der ved skriftlig afstemning og med alle stemmer for, tilkendegives,

at en debat og afstemning om forslaget kan foretages straks. Dette gælder dog ikke vedtægtsændringer.

Alle aktive udøvende medlemmer, der ikke er i kontingentrestance har stemmeret. Hvert medlem kan ved

skriftlig fuldmagt repræsentere højest 1 (ét) stemmeberettiget medlem foruden sig selv. Støttemedlemmer har

ikke stemmeret og kan ikke vælges til bestyrelsen.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer. Alle afstemninger skal

foregå skriftligt, såfremt forlangende herom fremsættes. Alle generalforsamlingens beslutninger –

herunder vedtægtsændringer – træffes ved simpelt stemmeflertal.

Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages i

det omfang, der er tale om væsentlige beslutninger, eller når dette kræves af et medlem.

 

  • §6. Generalforsamlingens dagsorden.

Dagsordenen for generalforsamlingen skal mindst indeholde:

1. Valg af mødeleder, der skal kontrollere generalforsamlingens lovlige indvarsling, generalforsamlingens

beslutningsdygtighed samt antal stemmer og herunder eventuelle fuldmagters gyldighed.

2. Formandens beretning for det forløbne år.

3. Forelæggelse af regnskab og budget.

4. Behandling af indkomne forslag.

5. Valg af bestyrelsesmedlem og suppleant

6. Valg af revisor

7. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr.

8. Eventuelt

 

  • §7. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes når mindst 1/4

af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal

generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter at opfordringen er kommet bestyrelsen i hænde.

Indkaldelse med oplysning om det emne, der ønskes behandlet og dagsorden udsendes efter

bestemmelserne i § 5 og alle beslutninger protokol føres ligeledes i henhold til § 5.

 

  • §8. Bestyrelsen.

Klubben ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer, der alle vælges på skift hvert 3. år på den ordinære

generalforsamling. Der vælges 1 suppleant til bestyrelsen. Suppleanten er på valg hvert år. Valg afgøres ved

relativt flertal, det vil sige, at den eller de kandidater, der har fået flest stemmer er valgt. Får 2 eller flere kandidater

lige mange stemmer foretages ny afstemning om disse, indtil afgørelsen er truffet.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær på et møde senest 1 måned efter generalforsamlingens

afholdelse, og er berettiget til at supplere sig selv ved afgang i årets løb, hvis ikke suppleanten

kan indtræde.

Bestyrelsen fastsætter selv sin (skriftlige) forretningsorden og fører protokol over sine bestyrelsesmøder, som

altid skal indvarsles skriftligt og er beslutningsdygtig ved de til enhver tid fremmødte bestyrelsesmedlemmer.

Eventuelle afstemninger i bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, dog således at formandens stemme er

udslagsgivende ved stemmelighed.

Klubben tegnes af formanden og kassereren i forening.

Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at optage lån til på generalforsamlingen vedtagne

investeringer under forudsætning af, at lån kan optages på vilkår så intet medlem personligt eller i fællesskab

hæfter herfor. Bestyrelsen kan ikke forpligte klubben eller klubbens medlemmer udover klubbens formue.

 

  • §9. Regnskab og budget.

Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december. Kassereren er ansvarlig for, at der føres et klart

og overskueligt regnskab over klubbens indtægter, udgifter, aktiver og passiver samt et medlemskartotek.

Regnskabet skal føres ajour til hvert bestyrelsesmøde.

Årsregnskabet skal omfatte et driftsregnskab for det afsluttede regnskabsår og en balance og skal foreligge

revideret og påtegnet af den af generalforsamlingen valgte revisor.

Revisoren kan til enhver tid forlange at få samtlige bilag og kassebeholdningen forelagt. Bestyrelsen er berettiget

til at antage en statsautoriseret revisor, såfremt den måtte finde det nødvendigt.

Bestyrelsen udarbejder et budget, der fremlægges på generalforsamlingen til orientering.

Klubbens midler skal til enhver tid være anbragt i et anerkendt pengeinstitut med undtagelsen af den nødvendige

kassebeholdning.

 

  • §10. Vedtægtsændringer.

Ændringer af disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 1/3 af de aktive medlemmer

er til stede og mindst halvdelen heraf stemmer herfor.

 

  • §11. Klubbens opløsning.

Beslutning om klubbens opløsning kan kun træffes på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær

generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle stemmeberettigede medlemmer er repræsenteret. Til forslagets

vedtagelse kræves mindst 3/4 af stemmerne herfor.

På generalforsamlingen skal fremlægges endeligt regnskab, og generalforsamlingen beslutter ved simpelt

stemmeflertal hvorledes klubbens aktiver skal fordeles under iagttagelse, at formuen skal gå til alment nyttige

formål indenfor folkeoplysningslovens område.

 

  • §12. Andre bestemmelser.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at der til enhver tid foreligger nødvendige og hensigtsmæssige sikkerheds- og

ordensregler. Bestyrelsen er ansvarlig for, at nye medlemmer orienteres om de gældende sikkerheds- og

ordensregler. Bestyrelsen udpeger en sikkerhedsansvarlig blandt klubbens medlemmer, der er villig til at

påtage sig denne opgave. Den sikkerhedsansvarlige drøfter alle relevante sikkerhedsspørgsmål med bestyrelsen.

Henstillinger fra den sikkerhedsansvarlige skal efterkommes straks.

Medlemmer, der er i kontingentrestance har flyveforbud.

EMF.dk Wembaster René D. Jeppesen rene@emf.dk | +4527958645

Copyright @ All Rights Reserved